Gudenåstien - Gl. Rye Kirke til Ry ca. 9 km
På strækningen mellem Gl. Rye til Ry går du primært på skovvej, mens du bevæger dig gennem det smukke og kuperede Søhøjland med god variation mellem skov, sø og åbne kig.

Ruten starter ved Gl. Rye Kirke i hyggelige lille Gl. Rye, hvor du også finder indkøb i i brugsen og overnatningsmuligheder. Herfra går turen hurtigt ind i Rye Sønderskov, hvor du følger de rolige skovstier gennem et varieret skov landskab.
Undervejs passerer du områder tæt på Gudenåen, hvor landskabet flere steder åbner sig med smukke udsigter over sø og bakker. Den sidste del af turen fører dig ud af skoven og ned mod Ry, som ligger smukt mellem søerne og Gudenåen. Ruten stopper kort før byskiltet til den hyggelige stationsby, og herfra er der flere muligheder - du kan stoppe turen i Ry, men du kan også gå videre både nord og syd om søerne mod Silkeborg.
Parkering og Modstrømsbussen
Der er parkeringsmuligheder flere steder på ruten
- Dalgård, p-plads ud til Emborgvej. Fra p-pladsen er der adgang ind i Dalgård skov
- Emborg bro, parkeringsplads ved Emborg bro, hvor der er adgang til madpakkehus, bålsted, borde/bænkesæt samt toilet
- Lyngbakkerne, stor parkeringsplads med adgang til Lyngbakkerne, hvor der er et alsidigt og naturskønt landskab. Ved parkeringspladsen er der borde/bænkesæt
Du kan også benytte den gratis Modstrømsbus, så du kan komme tilbage til din bil, når du vandrer langs Gudenåen. Du kan hoppe på og af ruten, hvor det passer ind i din tur. For mere information se køreplaner.
Oplevelser og faciliteter langs ruten
- I Gl. Rye kan du sove og spise på Lyngdal Hotel og Restaurant. Der er også shelterpladser syd for byen. Find dem på Gudenåkortet.
- I Gl. Rye er der busstop
- Der er toiletfaciliteter langs ruten fx ved Emborg Bro, multtoilet ved Mariedal og ved Brugsen i Gl. Rye
- Hvis du vælger at gå det sidste stykke til Ry, er Ry Havn bestemt et besøg værd. Det er et hyggeligt og stemningsfuldt havneområde med mulighed for pause og udsigt til både og søliv. Her kan du også købe is, kaffe og mad.
- Fra Ry Station er der gode togforbindelse til bl.a. Skanderborg og Aarhus.
- I Ry er der god mulighed for aktiviteter på vandet fx kanoudlejning og badning ved søerne.
Spisesteder og indkøb
- I Gl. Rye ligger Lyng Dal Restaurant, som er et hyggeligt sted med retter lavet fra bunden. Køkkenet er åbent om aftenen onsdag-søndag, og frokost er muligt ved forudbestilling på min. 10 personer.
- I Gl. Rye finder du også Dagli' Brugsen, hvor du kan få stort set alt til den daglige husholdning. Brugsen kan være et fint stop på vejen, hvis du trænger til at tanke op på mad og drikke til turen og hvis du er bestemt på at gå videre langs Gudenåstien.
- Hvis du fortsætter hele vejen til Ry, kan du opleve duften af friskbagt brød og varm kaffe i hjertet af byen hos Doris Bageri & Café. Alt bages fra bunden, og der er fokus på nærvær, kvalitet, gode råvarer og ægte håndværk.
- Ved Ry Havn finder du restaurant Lakeside Ry, hvor turbådene sejler til Himmelbjerget og der er god stemning ved vandet.
- I Ry er der en Kvickly centralt placeret med et bredt udvalg af dagligvarer, som er et godt sted at proviantere før eller efter vandreturen. Ved Kvickly er der også toiletfaciliteter, parkering og ned adgang til resten af bymidten
Du kan se kort over ruten og læse herom på OplevGudenå.
Last updated by:Danmarks Smukkesteturist@skanderborg.dk


